Sammen med Lisbet (Gunhilds mor) tog vi en tur til Kamakura, som ligger en times kørsel syd for Tokyo. Kamakura var hovedstad for shogunerne i 1100-tallet, og hovedsæde for den zen-buddhistiske indflydelse fra Kina på det tidspunkt. Da byen heldigvis undslap bombardementer under 2. verdenskrig, er de fleste gamle templer og andre kulturgenstande fra historisk tid stadig intakte.
Vi besøgte et lille museum som var indrettet i en gammel samuraibolig, og hvor de havde en udstilling af tekstiler og patchwork. Gårdhaven var fuld af ume-knopper, den første traditionelle forårsblomst.
Efter frokost gik vi ad en sti over bakketoppene for at nå fem til Kamakuras nok mest berømte kulturgenstand: Daibutsu, som betyder “stor buddha”. Det er en statue støbt i bronze fra 1252, som er 11,4 m høj, og vejer 850 tons. Tidligere stod statuen i en bygning, som imidlertid er skyllet væk i en flodbølge, så nu står den fine skulptur af en siddende buddha i det fri. Vi ankom i dagens bedste stund, lidt over 5 om eftermiddagen, hvor tusmørket sætter ind.
