Vi er vel ankommet med Jumbojet til Naha, hovedstaden på Okinawa øerne (1,3 mill indb). Her er fedt! Naha (320.000 indb) er som en spøjs blanding af Taiwan, Hawaii og downtown Tokyo, og vejret nu er som dansk sommer, vi kan straks lide det. Her er oven i købet en nuttet monorail som forbinder lufthavnen og downtown, direkte til vores hotel.
Skønt at se butikker der bugner af mad og drikke i alle varianter. I det lokale stormagasin havde fiskemændene travlt i går med at skære frisk tun og dele sashimi (rå fisk) smagsprøver ud. Pakkerne gik som varmt brød og det smager da også virkelig lækkert.
Kulturelt og historisk og måske også geografisk er øerne mere kinesiske end japanske. De okinawanske Ryûkyû konger blev helt frem til moderne tid indsat af kejseren af Kina frem for Japan. Her er kongeslottet Shuri-jo fra 1400-tallet. Næsten alt er dog rekonstrueret, men meget flot.
Efter 2. verdenskrig var Okinawaøerne besat af amerikanerne, helt indtil 1972. USA har stadig ‘særlige rettigheder’ på øerne, de kontrollerer dele af af arealet og har over 30 base lokaliteter med omkring 24.000 tropper. Vi har ikke set meget til dem.
Det vrimler med mystiske og skøre souvenirs, blandet andet sprutflasker med hele slanger i. Der er tilbud på!
En mytisk løve beskytter Okinawa, og den ser man i alle slags visuelle fremtoninger. Grisen er en god ven, og man spiser ALT fra grisen, inklusiv grisetæeer og høvlet griseøre. Vi har prøvet is med “dynamitsalt”. Flere nye oplevelser venter på Ishigaki, en anden ø i Okinawa.
Vi lægger overvejelser og informationer om jordskælv og atomkraft på hylden nogle dage. Blot skal nævnes at vi langt fra har opgivet Japan endnu men vil vurdere den konkrete situation nøje igen senere.