Vi er vendt tilbage til Tokyo efter vores ferie sypå, og er nu ved at være tilbage i hverdagens rytme med skole og arbejde. Det er køligt efter årstiden, og sakura, kirsebærblomsternes berømte pragtflor, har endnu ikke foldet sig helt ud. Vi har et sakura-træ lige uden for vores hoveddør, og vi har fulgt dets vej fra knop til blomst over nogle uger.
Vi følger udviklingen på Fukushima atomkraftværket nøje, og må konkludere ud fra hvad vi ser og hører, at situationen endnu ikke er under kontrol. Der er meget kritik i medierne af, hvorledes Tokyo Electric Power Company (TEPCO), som driver værket, har grebet situationen an, idet der kommer mange fejl, forkerte beregninger og kaotiske begivenheder frem i pressen. Endvidere bliver premiereminister Naoto Kan kritiseret for at have besøgt atomkraftværket d. 12. marts, altså dagen efter ulykken, og med sin ankomst have forårsaget forsinkelser i det vigtige nedkølingsarbejde. Premiereministeren forsvarer sig med, at det var essentielt for ham selv og regeringen at få indblik i situationen. Begivenhederne d. 11. marts er fuldstændig uden sidestykke, og diskussionerne om hvorvidt man kunne have foregrebet situationen og sikret sig bedre, er et stort men også noget surrealistisk debatemne. Det utænkelige og ufattelige ER sket.
Også den hjemlige presse viser interesse for situationen – “professor” Gunhild blev interviewet til Information om kunsten og atomkraft. Læs artiklen her.