Som sidste stop på ferien besøgte vi Hiroshima i starten af juli måned. Alle ved hvad der skete den 6. august 1945 for over 65 år siden. Alligevel er det både rystende og meget interessant at besøge mindesmærkerne og museet for atombomben. Vi boede på den japanske Aioi Ryokan, der simplethen ligger lige under hypocenteret for bomben som sprang 600 meter over byen. Omkring 80.000 døde omgående, og næsten lige så mange i tiden derefter. Der var tre dødelige effekter: Trykbølge, varme og stråling.
Først ses udsigten fra hotelværelset, og dernæst samme sted som det så ud få dage efter atombomben. Ruinen som er blevet vartegn for katastrofen var en udstillingsbygning. Den ‘overlevede’ delvis, fordi den var bygget af jernbeton og trykket her kom oppefra. Næsten alle andre bygninger i 1.5 kms omkreds blev udslettet. Nu hedder den ‘Atomic Bomb Dome’ og er optaget på UNESCO’s verdensksulturarvsliste. Det lokale sporvognsstoppested har det samme – ret unikke – navn…
Fredsmuseet lige i nærheden rummer udstillinger af alt vedrørende atombomben, dens rolle i afslutningen af Stillehavskrigen, og kernevåben i dag. Man kan bruge lang tid derinde. Hans og Linus blev meget optaget af stedet og lærte en masse om krig og menneskelige lidelser. I en alder af 10 – 11 år kan man godt forholde sig til det.
Der er udstillet mange genstande som blev smeltet, bøjet eller på anden vis ødelagt af bomben. Her er trehjulet cykel som Shinichi på 4 år kørte på da eksplosionen skete ca 1 kilometer borte. Drengen døde samme aften, og blev begravet med cyklen.
Nå, men Hiroshima er i dag en velstående og livlig by. Mazda har hovedsæde der. Af forståelige grunde er al arkitekturen af nyere dato og ikke videre køn. Til gengæld en omgivelsenre flotte, med bjerge, floder, kyst og berømte templer. Byen rummer også Japans næststørste universitet, som Henrik besøgte. Forresten er Hiroshima også lidt af en gourmet-by og maden var flot og lækker på ‘Aioi’.
Her er vi behørigt kældt om til middag i det reserverede lokale efter det varme bad. Samt udvalgte delikatesser…
Hiroshima er også et såkaldt ‘kørende sporvejsmuseum’. Der er materiel fra mange byer og epoker, som er doneret til byen.
Der er så også historier om bomben overalt. Fx at den første sporvogn var i drift igen allerede tre dage efter bomben. Sporene her fører over Aioi broen, som var det mål bombemaskinen Enola Gay sigtede efter. Selve broen er genopført senere, men vi tror at man har ladet nogle af de gamle skinner ligge her ved siden af de nye…
I Hiroshima og Japan tager man forståeligt nok afstand fra alt hvad der vedrører atomvåben, belært de grusomme erfaringer med hvad de fører til. I stedet valgte landet den ‘fredelige udnyttelse’ af atomenergien som det jo kaldes . Der er en vis dyster ironi at at afslutte besøget her med ulykken på Fukushima værket i det nordlige Japan stadig ‘hængende i luften’ så at sige. Mange mener at Japan også skulle have holdt sig fra den variant af atomenergien.