I weekenden tog Linus og Gunhild sammen med en australsk familie som vi har lært at kende gennem skolen til Narita by, et godt stykke uden for Tokyo. En lang tur med bumletog, men det var hele turen værd, for vejret var godt, og Narita viser sig at være en rigtig hyggelig by. Narita er ellers et ord, man næsten udelukkende forbinder med lufthavnen til og fra Tokyo.
I april måned afholdes den årlige festival for taiko, japanske trommer. Hele hovedgaden er afspærret fra stationen og ned til det store temple Narita-san Shinshôji, og et stort antal trommegrupper optræder på små pladser langs med vejen. Det er amatørgrupper, der spiller tromme i deres fritid, og her er både børn, voksne og pensionister aktive, med forskellig niveau af talent og engagement.
Butikker og restuaranter har åbent, og der er en livlig stemning. En af restauranterne fremviste deres evner udi den ædle kunst at rulle makisushi, ris med tang rundt om, i de mest fanastiske mønstre. Butiksindehaveren insisterede på at jeg skulle holde fadet og blive fotograferet….
Senere på eftermiddagen er der en stor koncert på pladsen foran templet, og her er der trængsel. Templet stammer fra 1000-tallet og tiltrækker mange millioner besøgende hvert år, mest omkring nytår.
Se en lille film fra begivenheden.