Vi har tilbragt Japans såkaldte ’Golden Week’ (den gyldne ferieuge) med udflugt til nogle spændende byer. Først var vi i Kanazawa, som bla byderpå en af Japans tre mest berømte haver, Kenrokuen, en flot samuraiborg – og et dejligt museum for samtidskunst. Derefter Takayama, en lille idyllisk bjergby, hvor vi dumpede ned i en lokal festival med løvedans i gaderne, og et par sake-bryggerier. Endelig var vi i millionbyen Nagoya og så verdens nyeste jernbanemuseum, som især har fokus på højhastighedstog og magnetisk levitation (MAGLEV), og nogle af os ’kørte’ (dvs svævede) da også i et ægte magnetisk drevet tog. Linus’ mormor Lisbet var med os på turen.
Hvad enten man kan kan lide gamle haver eller ej så er der utrolig smukt i Kanazawas Kenrokuen.
Borgen i Kanazawa var hjemsted for den rige Kaga-klan. Den blev opført i 1583, men det meste man ser er moderne rekonstruktioner. De er dog lavet så flot at det næsten ikke gør noget. Der er nogle steder benyttet en meter tykke træstammer til de bærende konstruktioner.
I Takayama fik vi lov at opleve kirsebærblomstringen en gang til, da byen ligger næsten 600 m over havet.
Endnu bedre, så havnede vi midt den spektakulære og sjove Hachiman matsuri (festival), som ellers normalt holdes om efteråret. Konkurrerende grupper i flot udklædning paraderer gennem byen med musik og dans. Løvedansen er sjov, men præsterne der snurrer deres hellige skrin rundt for fuld skrue er nu også ret festlige…
Nogle ‘trolde’ prøvede at jage børn væk, men den ene af dem var nu glad nok for Linus…
Takayama er i øvrigt vældig hyggelig, og bla kendt for sake brygning og lækkert Hida-oksekød som vi mediterer over nedenfor…
Nye og ældre tog (Thunderbird, Takayama Local, Wide-view Hida) bragte os rundt og til sidst til Nagoya.
I Nagoya var køen til JR Central’s nye seværdighed SC Maglev Museum and Train Park meget lang, men når man var kommet ind kunne man også blive fotograferet foran MLX01, der har verdensrekorden i hastighed for tog på 581 km/t.
Den høje hastighed opnås ved Magnetisk Levitation (‘MAGLEV’). Det vil sige at toget holdes svævende ca 10 cm over underlaget på en ‘pude’ der dannes af et kraftigt magnetfelt, som skabes af superledende (Superconducting – SC) magneter anbragt i toget og andre magneter med modsat pol i ‘skinner’ langs toget. Fremdriften opnås ved at at der sendes elektrisk strøm gennem et andet sæt magnetiske spoler som trækker togets magneter fremad. JR Central har fået tilladelse at bygge en fuldskala SC Maglev bane der skal forbinde Tokyo og Osaka på en time med en hastighed på op til 500 km/t. Første delstrækning til Nagoya skal åbne i 2025. Budgettet lyder på ca 5 trillioner Yen (ca 300 milliarder kroner).
Vi (Linus og Henrik) prøvede selv Nagoya’s LINIMO, som er en faktisk fungerende Maglev bane. Det er dog en bybane, ikke højhastighed. Den er 9 km lang og forbinder stationerne Fujigaoka og Yakusa. Det er vistnok verdens første ‘kommercielle’ Maglev-bybane. Den blev bygget til verdensudstillingen EXPO i 2005
Vi kunne konstatere at den kørte meget behageligt og at den havde et lækkert design. Der var ikke nær så mange passagerer, som dengang under EXPO hvor LINIMO brød sammen, fordi der var for mange med!
Til slut hjem igen med højhastighedstog Tokaido Shinkansen NOZOMI (のぞみ) 54 fra Nagoya 20:10 non-stop til Shin Yokohama. Nemt at få plads selv i Golden Week – der kører et nyt ca. hvert 10. minut. Og så var efterspørgslen på Tokaido linien også lige 5% lavere i Golden Week sammenlignet med sidste år, formentlig som følge af jordskælvets eftervirkninger (Japan Today 10. maj).
